Tema: Konflikt og opdragelse
Aldersgruppe: Alle aldre
Nøgleord: Følelser, behov, afvisning, sorg, anerkend sorg, solidariske voksne, nej er ok, selvkontrol
Dato: 10. nov. 2022 (den dato artiklen er revideret)

Markus er et kernesundt barn. Når han får lyst til noget, lukker han munden op og siger hvad hun gerne vil have. Når hans ønsker ikke kan imødekommes – fordi der måske ikke er den nødvendige økonomi, den nødvendige tid eller de nødvendige ressourcer – får han sommetider et ”Nej”. Når det sker, prøver han alligevel at få sit ønske opfyldt, på andre måder. Når det alligevel mislykkes, sørger han. Han græder måske og skælder sine forældre ud – og falder efterhånden til ro.

Sorg og svære følelser

Det er normalt at sørge når man har mistet noget. Uanset om man har mistet et god ven, en hund eller en bedstemor eller et ønsket om at få strandens allerstørste is. Både børn og voksne kan godt sørge alene, men det styrker fællesskabet og oplevelsen af loyalitet hvis man kan sørge sammen med en man kender og holder af, og som forstå hvordan drømmen om en kæmpe is kan fylde både krop og sjæl hos den 3-årige.

Efterhånden som barnet bliver ældre, udvikler børnene også en vis sans for proportioner, og får ikke nødvendigvis en mental nedsmeltning hver gang forældrene siger ”nej”. De kan nøjes med at blive triste og indadvendte. Forældrene misforstår ofte budskabet og kalder det for ”surhed”. Det er vigtigt at kunne sørge, og det er lige så vigtigt ikke at blive misforstået, når man forsøger at takle de store følelser. Gennem hele livet skal barnet lære ar udvikle sine egne lyster og behov – for på den lange bane at kunne tage ansvaret for sit eget liv og sine egne konflikter. I samspillet med forældrene lærer barnet at tage ansvar for sit eget liv og også at håndtere livets modgang. I eksemplet med Marcus lærer drengen at man (desværre) ikke altid kan få, hvad man allermest ønsker sig, og den eneste løsning er at græde. Han er ikke urimelig, han skaber sig ikke og han skal ikke være fornuftig eller en stor dreng. Han er kernesund, og ok og hans forældre skal glæde sig over at de har et barn der kan give udtryk for sin sorg og frustration.

Nej og forældrenes skyldfølelse

Som forældre kan vi simpelthen bedre lide at give barnet et ”ja” end et ”nej”. Det hænger måske sammen med at vi tror at vi nægter barnet noget kærlighed – med vores ”nej”. Men som forældre skal vi lægge vores skyldfølelsen på fjernlager, for der er absolut intet at være bekymret over. Forældrene skal i stedet for lykønske sig selv og hinanden med at de har et sundt barn – der kan giver udtryks for sine ønsker og behov. Pointen er at det er normalt at kunne sørge, når man har mistet noget – også selvom det var drømmen om den store is. Og i den svære situation har barnet brug for trøst og solidaritet fra sine betydningsfulde voksne.

Hvordan kan jeg hjælpe mit barn?

• Giv dit barn anerkendelse for det barnet magter. Anerkendelsen betyder at du giver bekræftelse til barnets oplevelse. ”Jeg kan godt forstå at du gerne vil have en stor is og at du bliver ked af det når jeg siger nej. Du må gerne græde og være ked af det, nogen-gange kan det være en god hjælp når man synes nogen er dumme eller uretfærdige”
• Skab rutiner og regler for hvornår barnet må få en is (eller noget andet). ”Du må gerne få en is på fredag når vi ser Disney Show sammen. Så kan vi spise is sammen alle sammen.

Psykolog Anne Linder