Tema: Konflikt og opdragelse
Aldersgruppe: Alle aldre
Nøgleord: Straf, ydreregulering, selvkontrol, sociale færdigheder, anerkende, følelser, guidning
Dato: 27. okt. 2022 (den dato artiklen er revideret)

Langt de fleste forældre ved godt at vi har forladt – kæft, trit og retning – opdragelsen, men når opdragelsesmetoderne ikke drejer som om fysisk afstraffelse og en på siden af hovedet – hvad er opdragelsen så? Mange forældre føler sig usikre og rådvilde. De har fattet pointen om at det er både moralsk og juridisk forbudt at slå børn, men hvordan kommer man så i mål med at skabe sunde, velfungerende børn der er socialt ansvarlige?

Fortidens opdragelsesmetode - At straffe

Grundtanken i fortidens (den gammeldags) opdragen var, at børn skal rette sig efter de voksne – de voksne har den overordnet strafferet til, på alle niveauer at straffe børns følelser, tanker og handlinger. Straffen kunne være en røvfuld, en lussing eller langt alvorligere fysiske afstraffelser. Men også mindre straffe blev brugt i opdragelsen; Børn kunne blive lagt i seng – selv om det var midt på dagen – måske uden aftensmad, eller blive sat i skammekrogen, eller forældrene kunne give stuearrest – et begreb som vist de færreste forældre i dag benytter sig af eller kender til.

Historisk set er der en bred vifte af beretninger som fortæller om straffe som børn er udsat for, når forældre eller andre voksne syntes, at barnet har opført sig forkert. Og heldigvis tager langt de fleste forældre afstand fra disse metoder, men det efterlader mange forældre i et metodemæssigt ingenmandsland. For hvordan styrkes barnets selvkontrol – uden ydre regulering?

Nutidens opdragelsesmetode - At anerkende

Børns sociale færdigheder er ikke medfødte, men de skal læres i samspillet med voksne. Når man tager afstand for at straffe sine børn efter ovennævnte metoder, er udfordringen så at finde en anden værktøjskasse som man forældre kan anvende i situationer – hvor børns adfærd ikke er acceptabel. Når Knud på 6 år udtrykker sin frustration og vrede, bliver gal og smider sig på gulvet og råber – er der tale om stærke følelser. Knuds føle-system koger over – og han har brug for et roligt føles-system at læne sig op ad, for at få sine følelser under kontrol. Knud har brug for en mor eller far som anerkender og kan håndtere stærke følelser og ikke bliver forskrækket over Knuds adfærd. ”Jeg kan både se og mærke at du er meget vred nu – og jeg kan godt høre at du siger at du ikke vil i bad nu – men det har jeg bestemt. ”

Opdragelsesmetoden – anerkendelse – er at anerkende børns følelser – også de stærke – uden at fralægge sig sit  voksenansvar.  Børn har brug for at blive guidet og vejledt af en voksen der er både klogere og mere ansvarlig – og har et mere modent følesystem. Knuds følelser skal anerkendes – men ikke hans ønske- om at undgå badet. Det kan kræve mental robusthed hos forældrene at holde fast i at anerkende Knuds følelser og frustration – men samtidig at holde fast i kravet om badet. At anerkende – betyder at bekræfte. Så barnet har brug for at få bekræftet sin frustration- ”Ja, sådan kan man godt have det” – uden at de voksne går ind i forhandlinger og laver særaftaler. ”hvis du går i bad nu -så…” Gennem forældrenes regulering og guidning udvikler barnet selvkontrol i løbet af barndommen.

Så svaret er, ja, Børn skal opdrages. Det er vel stadig opdragelse at ”drage børn ind” i det socialt fællesskab, selvom metoderne er ændrede. Børn der ikke er opdraget, får det svært i børnehaver og skoler – fordi børn med dårlig selvkontrol meget nemt er en belastning for fællesskabet.

Hvad kalder det på hos dig som forældre?

Skab rammerne. Anerkend barnets følelser og frustration – og lad dem læne sig op ad dit føle-system – men hold fast i dine krav og ønsker. Kun gennem din ydre regulering udvikles barnets selvkontrol – gennem mange gentagelser.

Psykolog Anne Linder