
Hvad skal barnet hedde? Om barnets personlighedstræk
31. marts 2023
Når barnet plager – om fristelser og frustrationer
31. marts 2023Tigerdyrkompetencen – om livsglæde

Tema: Personlig udvikling
Aldersgruppe: Alle aldre
Nøgleord: Tigerdyr, livskvalitet, glæde, modstandsdygtig, empati, anerkendelse, justering, selvtillid
Dato: 13. nov. 2022 (den dato artiklen er revideret)
I børnebogsklassikeren ”Peter Plys og hans venner”, skriver A.A. Milne (2002) "Tigerdyr bliver aldrig ved med at være bedrøvede", forklarede Ninka Ninus. "Det kommer de over med en forbavsende hurtighed”.
Livskvalitet
Tigerdyrkompetencen er faktisk uvurderlig og fortæller om evnen til at skifte mellem de forskellige følelsesudtryk uden at blive væltet omkuld. Samtidig formår tigerdyret at tage et hop op på sit ”medfødte lykkeniveau”, måske fordi tigerdyret er blevet mødt med glæde og anerkendelse. Set i dette perspektiv bidrager Tigerdyrkompetencen til en forhøjet livskvalitet. Det gør den fordi glade børn - børn som bliver mødt med anerkendelse og glæde - får nogle færdigheder, som gør dem mere modstandsdygtige overfor psykiske sygdomme og livets udfordringer.
Empati og anerkendelse
Biologisk set er vi fra fødslen forprogrammeret til at stræbe efter kontakt med andre mennesker. Vi er som sociale individer dybt afhængig af hinanden. Dels er vi afhængig af andres fysiske omsorg, men vi er lige så stor grad afhængig af den relationelle kontakt. For at give barnet mulighed for at udvikle Tigerdyrkompetencen, må samspillet med forældrene have fokus på at udvikler/træner barnets den følelsesmæssige palet. Følelser smitter. Dette betyder, at den professionelle omsorgsgiver må være opmærksom på sit eget følelsesmæssige bidrag til samspillet. Forældrene skal være empatiske og være anerkendende. Anerkendende relationer skal skabe rum for både at udtrykke ligheder og uligheder, give rum for at vise nærhed og indlevelse, men uden at devaluerer barnets behov for afgrænsningen og forskelligheden.
Dette grundlæggende behov for at blive anerkendt af dem vi er afhængige af giver stor definitionsmagt til de forældrene. Anerkendelse, er ligesom kærlighed, en væremåde eller en holdning og ikke en kommunikationsteknik, hvor barnet roses konstant. At forholde sig anerkendende indebærer at tage hele sig selv i brug – både følelser og intellekt. Det er ikke tale om nogle ydre håndgreb eller teknikker, men noget som må komme indefra
Hvordan styrker jeg mit barns tigerdyrskompetence?
- Giv dit barn anerkendelse for det barnet magter. Dine empatiske evner gør det muligt for dig at fornemme barnets behov, men omvendt gør barnets empatiske evne det muligt for barnet at fornemme sine forældres evne til at være anerkendende og empatiske.
- Se dit barns initiativer – og juster dig. Du kan justere dig på forskellige måder afhængig af dit barns alder og generelle vovemod.
- Gå foran dit barn – vis at du forventer at kan klare udfordringen, og at du går foran og viser måden og vejen.
- Gå ved siden af dit barn – vis at du er klar med hjælp og øjeblikkelig indgriben, hvis barnet er nervøs for at fejle.
- Gå bagved dit barn – lad barnet selv forsøge at takle udfordringen – med sig og sin sikkerhed som backup.
Psykolog Anne Linder