Pædagog Lise Agri har testet materialet "Empati i Børnehøjde" i den specialklasse, hun arbejder i på Mølleholmskolen i Høje Taastrup – og hun er meget positiv.

”Materialet er ikke udviklet til specialområdet, så jeg var i tvivl om, om mine børn kunne få noget ud af det, fordi de netop har kommunikative vanskeligheder. Men det virker. De syntes, det var fedt, og bruger det stadig, siger ”husk at smile” eller andre udtryk fra materialet. De bruger også stadig håndtegnene (som er en del af øvelserne, red.), og bliver glade, når jeg tager materialekufferten  til Empati i børnehøjde frem og vi synger sangen” siger Lise Agri.

Hun har selv arbejdet med ICDP i flere år og ved fra sin egen erfaring, at det virker, når voksne smiler, lytter og justerer sig i forhold til det barn eller den voksne, man står overfor. Hun har brugt principperne og metoderne fra ICDP  i både almenområdet og specialområdet, hvor hun arbejder nu. Derfor ville hun også meget gerne teste materialekufferten ”Empati i Børnehøjde”, da det blev udviklet målrettet til børn i indskolingen.

En gang om ugen i otte uger

”Da vi arbejdede intenst med materialet, tog vi én gang om ugen kufferten med i en sal og legede. De var meget optagede af det,” siger hun.

Børnene i hendes specialgruppe har alle kommunikative vanskeligheder. Nogle har hørenedsættelser og andre har et svagt sprog. En del er også tosprogede.

”De tog hurtigt imod det og begyndte at lægge mærke til, hvad man kan gøre ”hvis nogen er ked af det” eller at man skal huske at spørge om en anden vil være med i en leg,” siger Lise Agri.

Men noget af det, hun fremhæver er, at børnene fortsatte med at bruge udtrykkene, tegnene og begreberne efter undervisningsforløbet var gennemført efter otte uger.

Ingen skal fikses eller gør noget forkert

Børnene bruger selv begreberne, og er der situationer, hvor de glemmer det, skal Lise bare sætte materialekufferten på bordet,

”Så laver vi sangen, ser på nogle af de visuelle materialer, eller laver venskabsyoga eller massage og griner sammen. Så er vi alle tilbage i tankegangen,” siger hun.

”Det fede er, at de her børn er udfordret på egen kommunikation og netop lærer at kommunikere. Det er et virkelig godt redskab, og det har udelukkende fokus på, hvad vi gør godt. Her gør ingen noget forkert, vi skal lægge mærke til det gode og skal ikke fikse noget. Det er godt for alle børn – men måske i særlig grad børn i specialklasser, som godt kan have en følelse af at være ”forkerte”. 

Men for at få succes med materialet, mener jeg, at det kræver at man sætter tid af til det og vender tilbage til det bagefter, så det bliver ved med at være i deres bevidsthed,” siger hun.