Baggrunden for ICDP og udbredelse i børne og ungeområdet

ICDP er til stede i mange kommuner

ICDP er et teori- og evidensbaseret program, der sigter mod at øge kvaliteten af samspillet mellem børn og voksne. Programmets grundlæggende mål er, at gøre voksne mere lydhøre overfor børns behov, samt forbedre de voksnes evne til at møde børn på børnenes egne præmisser. Grundtanken i programmet er, at den bedste måde at hjælpe et barn på, er ved at hjælpe barnets omsorgspersoner – primært forældrene.

Programmet er udviklet af de to norske psykologi professorer Karsten Hundeide og Henning Rye, oprindeligt som et udviklingsprogram til internationalt nødhjælpsarbejde. ICDP programmet indgår blandt andet i Norges nationale forældrevejlednings program – med særlig positive erfaringer på integrationsområdet. WHO – Verdens sundhedsorganisation benytter ICDP som et forebyggelsesprogram i arbejdet med børn med en høj psykosocial risiko.

Programmet har udformet ud fra tre sensitiveringsprincipper samt otte retningslinjer for et godt samspil. De otte samspilstemaer er indarbejdet i det, der i programmet betegnes som de tre dialoger, og tilsammen udgør det selve kernen i programmet.

I Danmark er Anne Linder en foregangskvinde i forhold til at få ICDP formaliseret i børne- og ungearbejdet og ind i de pædagogiske institutioner og de miljøer hvor børn skal trives for at de kan udvikle sig og lære nyt.

I Danmark og i Norden er ICDP udbredt i stor stil i børne- og ungeområderne, og der er bl.a uddannelsesforløb i ICDP for dagplejere, pædagoger, skolelærere, specialundervisere, sunhedsplejersker, bibliotekarer og personale i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Derudover er mange psykologer, terapeuter mv uddannet i ICDP.