De sundhedsfaglige fag omtales hyppigt som omsorgsfag og er kendt for deres ”varme hænder”. Omsorgsbegrebet er derfor centralt i forsøget på at belyse, hvad pædagogisk relationskompetence er i det social- og sundhedsfaglige regi.
Det ville være en misforståelse at hævde, at pleje- og omsorgsopgaven kan løses tilfredsstilledende, hvis der bare er tilstrækkeligt med varme hænder. Det er en professionel udfordring at skabe en sund balance i kontakten. Kontakten må ikke være for emotionel og bygge på familiære og intime værdier. Den gode emotionelle kontakt mellem plejepersonalet og borger er hverken banal eller ligegyldig, men skaber den nødvendige platform for borgerens sundhed og trivsel.
Vi mangler et sprog, der gør det muligt tale om hvordan vi opbygger gode relationer i ældreplejen. At opbygge gode relationer sker ikke i forbifarten. Relationer opbygges gennem samspil. Relationen opbygges gennem det daglige samvær med borgeren. I ældreplejen er der mange muligheder for samspil og udvikling af tæt kontakt, hvor der kan arbejdes professionelt med relationen. Der er indbygget samspil omkring det at vågne op, støtte morgenplejen, måltiderne, spisesituationerne, hygge og tv-situationer, hygiejne, gøre klar til natten og lægge borgeren i seng til natten. Alle plejesituationerne skaber rig mulighed for at være i zonen for intimitet – det betyder at have øjenkontakt, at justere sig, tale om vigtige og dagligdags ting, finde fælles mening og guide borgeren i stort og småt.
