Teenager pjækker
17. april 20235 årig utilpas ved snarlig start på skole
17. april 20239 årig, mavesmerter og hovedpine, men intet fysisk galt
Kære Brevkasse
Min datter på 9 år, der ellers er en glad og social pige, er begyndt at klage meget over hovedpine eller mavepine om morgenen. Lægen siger at der ikke er noget fysisk galt med hende. Hun har svært ved at falde i søvn og sover uroligt om natten. Efter de nætter der har været meget urolige kan være meget svært at få hende op og afsted i skole. Hun råber og skriger. Hvad tror du der er galt?
Svar fra brevkassen
Mit umiddelbare svar er at din datter er stresset. Din datters krop reagerer og forsøger at afhjælpe stressen gennem mavesmerter og hovedpine.
Du er nødt til at gå på opdagelse i, hvorfor dit barn er stresset. Hvis I bare fortsætter som I plejer, løser du ikke problemet for din datter, og hendes krop vil blive ved med at være i kampposition.
Dit datter er i krise. Hendes krop fortæller hende, at hun er stresset og mistrives, og at hun ikke magter mere. Et tidligt tegn på stress er at barnet er følelsesmæssigt tyndhudet og at det hurtigere ryger op i det røde felt. Voksne tænker sjældent på at børns systemer også kan blive overbelastede og kan have brug for ro for at komme på højkant igen. Det er værd at huske på at når en voksen går ned med stress, bliver de ofte sygemeldt i en længere periode – mange op til ½ år. Så lange pauser får vores børn ikke – før vi tvinger dem tilbage til skolen igen.
Det er vigtigt at du kontakter skolen, så I sammen kan hjælpe din datter.
Når din datter er i krise er det vigtigt at du er sensitiv og viser medfølelse overfor hende. ”Jeg kan godt se at du har det skidt – kom her så skal jeg give dig et megakram – så får du det nok lidt bedre”. Men samtidig er det vigtigt, at du tager forældreansvaret på dig og skaber rammerne: ”Læg dig ind på sofaen med din dyne – og se om du kan sove lidt. Men uden skærm – for din hjerne har brug for hvile”
Brevkassen