Tryg skolestart - hvad kan jeg gøre som forælder?

Som forælder til et barn der starter i skolen, er det selvfølgelig væsentligt for dig at dit barn trives i et fællesskab med kammerater og venner.

En væsentlig forudsætning for inkluderende og favnende fællesskaber er empati: evnen til at genkende og forstå andres følelser – evnen til at sætte sig i en andens sted.

Materialet: Empati i børnehøjde – arbejdet med empati i børnegrupper

Hos Dansk Center for Relationer (som er en del af Dansk Center for ICDP), har vi udviklet materialet Empati i børnehøjde, til børnegruppers arbejde med empati.

Materialet findes i en udgave til Børnehaver og til Indskolingen.

Det er muligt at arbejde med ’Empati i børnehøjde’ som en selvstændig indsats i henholdsvis børnehave og i indskoling.

Det er også muligt på tværs af børnehave og indskoling, f.eks. i forårs-SFO, at aftale hvordan materialet i dets to udgaver kan lette og forberede en overgang mellem institutionerne, ved at give børnene et fælles sprog for gode relationer og godt samspil og dermed mulighed for at beskrive og deltage i at etablere nye gode fællesskaber hvor alle trives. 

Introduktion til forældre om materialet ’Empati i børnehøjde’: https://danskcenterfor-relationer.dk/foraeldre-empati/

Eget arbejde med relationer og samspil som forælder

Som forælder kan du selvfølgelig også selv blive mere opmærksom på dit eget arbejde med relationer og samspil.

Baggrunden for materialerne

Materialerne er udviklet med baggrund i de 8 samspilstemaer fra ICDP – International Child Development Program. ICDP er et internationalt børne-udviklingsprogram skabt i 1993, da WHO bad psykologiprofessor Karsten Hundeide om at skabe et psykologisk støtteprogram.

ICDP sigter mod at øge kvaliteten af samspillet mellem børn og voksne. Programmets grundlæggende mål er at gøre voksne mere lydhøre overfor børns behov, samt forbedre de voksnes evne til at møde børn på børnenes egne præmisser. Grundtanken i programmet er, at den bedste måde at hjælpe et barn på, er ved at hjælpe barnets omsorgspersoner.

ICDP-programmet er under konstant udvikling og er nu udviklet til at kunne anvendes af børn, forældre, pædagogisk personale mv.

Pædagogisk personale kan arbejde med materialet ’Empati i børnehøjde’ uden forudgående kendskab til ICDP.