
Socio-emotionelle kompetencer er evnen til at forstå og håndtere egne følelser, vise empati, opbygge positive relationer og træffe ansvarlige beslutninger.
Socio-emotionelle kompetencer bygger på selvværd, selvbevidsthed, selvregulering, social bevidsthed og samarbejde, hvilket alt sammen er afgørende for trivsel og udvikling.
Børn med socio-emotionelle vanskeligheder kan have udfordringer med at regulere følelser, indgå i sociale relationer og forstå sociale signaler, og kan udvise kravafvisende adfærd. Børn og unge med disse vanskeligheder er ofte normaltbegavede, men har svært ved at fungere i strukturerede rammer, hvilket kan medføre lav læringsparathed og mistrivsel.
’Empati i børnehøjde’ er et materiale som kan benyttes af voksne til at iværksætte aktiviteter i børnegrupper omkring empati, gode relationer og godt samarbejde og dermed udviklingen af børnenes socio-emotionelle kompetencer.
Et langtidsstudie over 23 år, har påvist at en indsats med udviklingen af sociale og emotionelle færdigheder hos børn, medfører at de som voksne ved et demokratisk valg, har højere valgdeltagelse end en kontrolgruppe . En stor del af denne øgede valgdeltagelse tilskrives den tidligere foretagne indsats for udvikling af sociale og emotionelle færdigheder.
’Empati i børnehøjde’ bygger på det evidensbaserede ICDP-program (International Child Development Program), og kan benyttes til at udvikle børnenes socio-emotionelle kompetencer, til gavn for børnefælleskaber og demokratiske fællesskaber.
World Health Organisation (WHO) har optaget ICDP som et program til arbejdet med udviklingen af mental sundhed. ICDP er også udbredt i en lang række lande i et tæt samarbejde med UNICEF.
’Empati i børnehøjde’ er udviklet af Dansk Center for ICDP, som har en samarbejdsaftale med NGO’en ICDP International om at udbyde ICDP i Danmark.
Få mere inspiration og viden til din rolle som forældre
Forældreskabet rummer mange dilemmaer og udfordringer. Vi har samlet en masse indhold, test, brevkassespørgsmål og videoer, som kan være inspiration til og svar på, hvordan man kan gribe nogle af udfordringerne som forældre an i dag.




