Kend dig selv og dine følelser
31. marts 2023Føl med barnet – ikke som barnet
31. marts 2023Tryghed – den sikre base
Tema: Personlig udvikling
Aldersgruppe: Alle aldre
Nøgleord: Tryghed, omsorg, tilknytning, adskillelse, angst, opmuntring
Dato: 20. dec. 2022 (den dato artiklen er revideret)
Du går bare ud i køkkenet for at hente en kop kaffe, men alligevel græder dit 11 mdr. gamle barn hjerteskærende.
En sikker base
De første leveår, er de vigtigste år i menneskelivet. Vores viden om småbørns trivsel og udviklingsmuligheder under forskellige vilkår er så omfattende og udbredt, ikke blot i fagkredse, men også i befolkningen. Det har næste karakter af selvfølgelighed at tale om det lille barn har behov for tryghed, for individuel og kærlig omsorg i nær kontakt med omsorgsfuld voksen. Det er vigtigt at give barnet en tryg base, fordi trygge børn udvikler sig hurtigere. Små børns hjerner er meget længe om at udvikle sig og de er fuldkommen afhængig den omsorg de får fra deres far og mor. Derfor er det meget angstprovokerende at blive forladt. Derfor vil det lille barn af al magt kæmpe mod adskillelsen
Så længe angsten for adskillelsen styrer barnet, vil det bruge al sin mentale opmærksomhed og energi på at blive forenet med sin omsorgsperson. Indtil dette sker, vil alle andre aktiviteter eller behov stå på standby. Derfor er det en vigtig opgave for forældrene at give barnet en tryg base. Når barnet er trygt tilknyttet vil barnet have mulighed for at bruges sin opmærksomhed, kræfter og energi på noget andet. For at eksempel at lege og udforske verden.
Hvad giver tryghed?
Efterhånden vil barnet lære, at adskillelsen ikke behøver at få alle alarmknapper til at lyse rødt. ”hun kommer igen”. Angsten for adskillelsen ligger dybt i os alle, og er en del af barnets sunde psykologiske forsvarsberedskab.
Barnet har brug for dig for at kunne skabe den trygge base. Barnet har brug for at der altid er en kærlig og opmærksom voksen til rådighed, når barnet har behov for nærhed eller oplever angst eller frygt. Den bedste måde at skabe en tryg base på er simpelthen at være åben og tilgængelig når barnet har brug for dig.
Tryghed er at føle sig både psykisk og fysisk tryg. Når man kan stole på de mennesker, man har i sit liv og har tillid til, at de vil en det bedste. I tryghed er man ubekymret, frygtløs og kan føle sig rolig og afslappet. Dette gælder for både børn og voksne. Man er i nogle rammer der er forudsigelige og uden konflikter. Man er fri for fare og ubehageligheder.
Men samtidig er udfordringen; at dobbelt så meget tryghed ikke nødvendigvis er dobbelt så godt. Det er forholdsvis let at være tilgængelig 24/7 så længe barselsorloven varer, men efterhånden som barnet vokser til og du skal tilbage på arbejde, at det nødvendigt at træne adskillelsen.
Hvad kan du gøre som forældre?
- Se dit barns initiativer og juster dig. Nøgleordet er justering. Det betyder at tilpasse sig til den aktuelle adskillelses-situation. Barnet skal være gradvis mærke det lille gys ved adskillelsen. Det handler om, at barnet ikke bliver overvældet af angst pga. af adskillelsen. Gennem adskillelsen i små doser kan barnet lære at være væk fra far og mor.
- Vis glæde og positive følelser for dit barn. Sid på gulvet eller i en lav stol når barnet udforsker verden – og hav di opmærksomhed på barnet. Når barnet dit barn går på opdagelse ud i verden – vil det jævnligt ”tanke følelsesmæssigt” op hos dig – så er det vigtigt at du viser at du er tilgængelig og åben. Barnet har brug for din opmuntring for at turde bevæge sig ud i verden.
Psykolog Anne Linder