
National undersøgelse viser utilstrækkelig kvalitet i flere børnehaver
24. juni 2025Kvalitetsløft af det relationelle miljø i børnehaver

Kvalitetsløft af det relationelle miljø i børnehaver
Den nationale undersøgelse af kvaliteten i børnehaverne (undersøgelsen er gennemført af VIVE og EVA på vegne af Børne- og Undervisningsministeriet og offentliggjort 25.maj 2025) peger på at der er stor forskel på den kvalitet, børn møder. I 3 ud af 10 børnehaver vurderes kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø at være ”utilstrækkelig”. De kalder på indsatser der kan styrke de pædagogiske læringsmiljøer, men nuancerne og tiltagene kan være mange.
I Dansk Center for ICDP har vi en bred vifte af tiltag som kan give et kvalitetsløft af det relationelle miljø.
Som modellen ovenfor illustrerer er der mange forskellige tiltag der, med udgangspunkt i ICDP, kan styrke det relationelle miljø. Og som den nationale undersøgelse konkluderer er der brug for en bred vifte at tiltag for at optimere det pædagogiske læringsmiljø.
Det relationelle miljø er dynamisk
At det relationelle miljø er dynamisk betyder, at de relationer og interaktioner, der findes i et givent miljø, konstant er i forandring og udvikling. Det relationelle miljø inkluderer de relationer, kommunikationen, normerne og de sociale strukturer, der er til stede mellem mennesker i et bestemt miljø, såsom det pædagogiske læringsmiljø.
Når man siger, at dette miljø er dynamisk, betyder det, at de relationelle forhold ikke er statiske eller faste, men ændrer sig over tid som følge af forskellige faktorer såsom personlige udviklinger, ydre begivenheder, konflikter, samarbejde eller nye erfaringer. Det betyder også, at forandringer i én del af miljøet kan påvirke hele systemet. Oversat til den aktuelle situation, med problemfyldte relationelle miljøer – betyder det at enhver intervention, som modellen illustrerer, – vil påvirke det relationelle miljø.
For at finde den eller de indsatser der er påvirker det relationelle miljø hurtigst og ”billigst” kræver det et ledelsesmæssigt overblik og mod til at forstå og handle på at det relationelle miljø er dynamisk, fordi miljøet konstant er i bevægelse. Hvis din institution allerede er begyndt på jeres ICDP-rejse viser modellen at der er mange/flere muligheder for fortsat at påvirke og ændre det relationelle miljø løbende.
Centerchef og psykolog Anne Linder