ICDP og NEST klær hinanden

8. marts 2024

AF: Psykolog og Centerchef Anne Linder, Dansk Center for ICDP

Som psykolog, og udbyder af ICDP-uddannelsen bliver jeg ofte spurgt om ”Hvad er bedst - ICDP eller NEST?” ” eller ”Kan man godt arbejde med Nest-modellen og ICDP samtidig”. Mit enkle svar er ”Ja, ICDP og NEST klæder hinanden”. Jeg har gennem 20 år arbejdet med ICDP-programmet – som jeg kender og har beskrevet indgående (Linder, 2022), men jeg må indrømme at mit kendskab til NEST udelukkende beror på litteraturstudier, primært bogen ’NEST Metoder. Inspiration til inkluderende fællesskaber’. (Clasen, Thomsen et al, Dafolo 2022), og samtaler med pædagoger og ledere.

På baggrund af disse studier, er modellerne, i min optik ikke konkurrenter, men gode kollegaer. De er forskellige, men ingen af metoderne hævder at være raketvidenskab, og de supplerer hinanden godt og kan udmærket fungere side om side i arbejdet med at skabe inkluderende læringsfællesskaber.

Fakta om ICDP

ICDP (International Child Development program) er skabt af den norske professor i udviklingspsykologi ved Oslo Universitet 1993.Formålet er at styrke relationen mellem omsorgsgiveren og barnet– ved at præsenterer otte temaer for godt samspil. Programmet har ingen manualer, men bygger på en forståelse af at gode relationer er nøglen til trivsel, læring og udvikling. ICDP-pædagogikken er opbygget af 3 dialoger, som samlet set refererer til tre relationelle kommunikationsstrategier; Den følelsesmæssige dialog, den meningsskabende dialog, den guidende/vejledende dialog. I Danmark har programmet stor udbredelse i den almene og specialpædagogiske sektor som et pædagogisk program der understøtter relationsarbejdet. Effektstudierne af ICDP peger samstemmende på, at der opnås styrkede relationer og forbedret samspil, når professionelle/omsorgspersoner modtager ICDP-undervisning, vejledning og/eller supervision. (Bjørnstad, 2015)

Fakta om NEST

Nest er et skoleinklusionsprogram udviklet i USA, hvor børn med autismespektrumforstyrrelser og børn fra almenområdet er en del af det samme klassefælleskab. Metoderne er bygget op omkring fire kategorier, som refererer til områder, hvor børn med autisme typisk har brug for støtte: Socialt samspil i klassen, Kontakt og kommunikation i klassen, selvregulering i klassen og struktur og overblik. I Danmark er programmet blevet introduceret via Århus Kommune. Professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet Lene Tanggaard var i 2019 med til at evaluere effekterne af Nest, efter programmet blev indført på Katrinebjergskolen i Aarhus. Evalueringen viste, at både børn med og uden autisme trivedes i skoleprogrammet,- Det skaber ro, forudsigelighed og positive relationer mellem voksne og børn, og det er faktisk alle børn, der får gavn af det, siger hun. (DR, 20

Hvordan klæder ICDP og NEST hinanden?

Når metoderne klæder hinanden, er det fordi de udspringer af den samme teoretiske ursuppe, der består af: Et humanistisk grundsyn; en systemisk kommunikationsteori og troen på at det er muligt at forbedre og forandre børns livsvilkår. Desuden er det tydeligt at ingen af metoderne er manualbaseret – men hele tiden trækker på kendt og afprøvet viden indenfor det didaktiske felt. Begge metoder er dynamiske og udvikler sig løbende over tid. I ICDP-optikken tales om at programmet er kultursensitivt og som det fremgår i beskrivelsen af NEST trækker dette program på den nyeste socialpædagogiske viden, og det understreges, at anvendelsen løbende skal tilpasse sig børne og elevgruppen. I NEST metoden præsenteres helt konkret en tretrinsmodel, som har betydning for, hvordan og hvilke tiltag der iværksættes. (Clasen & Thomsen, 2022, s. 15).

Når jeg i det efterfølgende beskriver NEST som en metode er det en beskrivelse med et indbygget fejloptik fordi NEST ikke er én metode men flere. Bogen, som har introduceret mig til NEST hedder ’NEST metoder’ – og den samme pluralisme kendes fra ICDP der i sin engelske udgave beskrives som programs – altså også en tilgang præget af en bred tilgang, med flere muligheder/metoder. I artiklen vil jeg dog – for at styrke læsbarheden – bruge entalsformuleringen om begge metoder.

Fælles grundantagelse 1. Et humanistisk grundsyn

ICDP bygger på en humanistisk tradition, der har en empatisk, positiv fortolkende holdning til barnet, som med en enkel metode arbejder på at få de professionelle til se barnet indefra – sensitiverer de voksne til redefinering af barnet og empatisk identifikation, så den voksne træder ind i mulighedernes land – i ’zonen for intimitet’ – i stedet for at trække sig ud af relationen og overlade barnet til den umulige opgave at skulle skabe den nødvendige forandring alene – uden voksenstøtte. Når det lykkes at forbedre det relationelle forhold, vokser alle.

NEST bygger på værdisættet om: At alle børn har krav på en god undervisning. At børn er mere ens end forskellige og at hvis alle børn ikke kan lære på den måde, vi underviser på, så må vi undervise dem på en måde, så de lærer. (Clasen & Thomsen, s. 14)

Hensigten med både ICDP og NEST er at give de professionelle aktører en forståelse af, at hun eller han ikke er et kun er et hjælpeløst offer for forskellige ydre omstændigheder, men altid selv vil have indflydelse på nogle centrale pædagogiske faktorer. Både den relationelle nærhed og forståelse af de sociale processer er en nødvendig forudsætning for såvel læring som trivsel.

Fælles grundantagelse 2. Et systemisk grundsyn

Både ICDP og NEST bygger på den Grundantagelse, at alle systemer er indbyrdes afhængige. Grundlæggende for begge modeller er, at barnet udvikler sig i de systemer og relationer, barnet er indlejret i - både hjemmet og i den pædagogiske kontekst. Ud fra et systemisk perspektiv tolkes mistrivsel og manglende udvikling/læring som tegn på misforhold i det sociale samspil/læringsmiljøet. Derfor vil den pædagogiske indsats rettes mod de kontekstuelle eller systemiske faktorer, der opretholder den negative læringssituation. Det relationelle forhold er i denne beskrivelsesramme et systemisk forhold, der kan forandres. Samspillet mellem børn og voksne skaber det nødvendige afsæt til børnenes trivsel og læring og når kvaliteten af det relationelle forhold ikke er optimalt påvirkes barnets trivsel og læring.

I et individorienteret perspektiv - i et ikke systemisk perspektiv, - begynder vi at lede efter årsagen til en evt. mistrivsel i barnet, måske formuleret som, at ”barnet er besværligt”. Derved kan de professionelle komme til at fastholde sig selv og dermed barnet i en dialog og et samspil der ikke er udviklingsstøttende. I en systemisk forståelsesramme vil et problematisk forhold tage sit udgangspunkt i at beskrive relationen ”som besværlig”. Både ICDP og NEST forstår og beskriver de pædagogiske udfordringer ud fra et systemisk perspektiv – eller lidt mere konkret – i et lærings- og udviklingsperspektiv.

Fælles grundantagelse 3. Ansvaret for læringsmiljøet er de professionelles.

For at skabe forandringer har vi traditionelt været fokuseret på at finde årsagsforklaringer, der har haft til formål at placere skyld og ansvar. Bag denne forklaringsmodel ligger det perspektiv, at enhver handling kan forklares logisk og ud fra en årsags-virkningssammenhæng. I dette perspektiv forklares mistrivsel og manglende læring ofte som tegn på individuelle vanskeligheder. Efterhånden er vi i den pædagogiske sektor blevet klar over faldgrube at: ”De professionelles individperspektiv er en af hovedårsagerne til, at vi ikke kan få nedbrudt den negative sociale arv” (Jensen, 2006). Begge metoder, både ICDP og NEST hjælper de professionelle med at flytte fokus væk fra barnet og hen imod de faktorer i omgivelserne/miljøet eller konteksten der understøtter børns trivsel og læring positivt.

I både ICDP og NEST fokuseres der ikke på de individuelle årsagsbeskrivelser til et barns mistrivsel eller problemadfærd. Det faglige fokus er i langt højere grad på at finde pædagogiske løsninger på en aktuel situation. Spørgsmålet ”Hvad kalder barnets adfærd på?” præciserer at begge metoder forstår mistrivsel eller problemadfærden som et signal til de voksne om at de må tage ansvar. De professionelle må analysere situationen og finde de nødvendige relationelle og pædagogiske redskaber frem der kan løse eller ændre den aktuelle situation.

I begge programmer, er det de voksne, der har ansvaret for at skabe optimale læringsbetingelser. I Nest-metoden fremhæves at vedholdenhed er øget bevidsthed om, hvorfor vi gør det, vi gør.

Fælles grundantagelse 4. Fælles fagsprog til praksis

Udviklingen af et fælles fagsprog, styrker den det pædagogiske arbejde. Uanset om sproget skal være ICDPsk eller NESTsk eller sprogene skal fungere side om side, kræver det øvelse, træning og vedholdenhed at få integreret fagsproget i det pædagogiske arbejde. Begge metoder synes at ville tage livtag med de uprofessionelle ”synsninger” og erstatte disse med nye begreber og nye modeller. Det fælles fagsprog er netop kendetegnet ved to omdrejningspunkter – at være fælles og være fagligt. Først når sproget bliver fælles og fagligt kan man reelt set udvikle praksis og hele tiden sikre at fagligheden passer til opgaven og løfte kvaliteten af det pædagogiske arbejde.

Fælles grundantagelse 5. Styrker refleksionskompetencen.

Ingen kan klare sig uden hinanden, og den kollegial feedback og temasamarbejdet står som en dynamisk motor i det pædagogiske arbejde, der kræver vedholdenhed og åbenhed på en bevidst og udviklende måde. Gennem en refleksiv kultur kan man forholde sig til sig selv og sin egen betydningsfulde rolle i det pædagogiske læringsmiljø. Ofte er man selv den sidste der opdager at der er visse blinde pletter man overser eller rutiner eller strukturer, som man er blevet lidt sjusket med, hvilket sker for os alle over tid, hvis man ikke har et realitetsspejl at spejle sig i eller en resonanskasse at lytte til.

Fælles grundantagelse 6. Lederen har en centrale rolle

Når der skal implementeres nye metoder, stiller det store krav til at lederen om at skabe det nødvendige implementeringsstrategi så de professionelle kan dele og udveksle erfaringer som understøtter og konsolidere metodernes forståelser, så de hele tiden tilpasses den konkrete pædagogiske opgave. En vellykket implementering af både ICDP og NEST kan styrke og udvikle professionsforståelsen i hele organisationen og understøtter både den almen og specialpædagogiske praksis.

Hvad er forskellene på ICDP og NEST?

Selvom ICDP og NEST har en stor teoretisk fællesmængde er der forskel på metoderne, som dels kan skyldes de to meget forskellige oprindelsessteder. I sin oprindelse er ICDP et sensitiveringsprogram, fra 1993, der er skabt til internationalt nødhjælpsarbejde (Hundeide, 2004). Hvorimod Nest udspringer af et amerikansk pædagogisk skoleinklusionsprogram for børn med og uden autisme (Clasen, Thomasen et al, 2022). Begge metoder har således været gennem et stykke dansk pædagogisk oversættelsesarbejde for at kunne matche den danske kultur og pædagogiske børnesyn. Gennem dette oversættelse har ICDP bevaret sit særlige kendetegn som et relationsbaseret sensitiveringsprogram der med sine 3 sensitiveringsprincipper og otte temaer for godt samspil danner dna’et i det pædagogiske relationsarbejde som efterhånden er velkendt og udbredt i Danmark. (Linder, 2022)

NEST hviler på en klangbund af et fælles filosofisk fundament, anerkendte og velafprøvede systemer og samarbejdsstrukturer – der overordnet set giver næring til konkrete klasserumsmetoder. (Clasen & Thomsen, 2022, s. 13)

Begge metoder har vist sig at have stor pædagogisk gennemslagskraft, selvom der ved nærmere analyse tegner sig nogle tydelige forskelle. ICDP har primært et relationelt fokus og NEST har primært sit fokus på klasserumsledelsen. I en ICDP-terminologi kan dette oversættes til at NEST primært har fokus på samspilstema nr. 8 der beskriver den guidende og vejledende dialog og lyder: ”Skab rammerne. Tag barnet ved hånden og guid det trin for trin”. (Linder, 2022). I et udviklingspsykologisk perspektiv er det et fokus der understøtter barnets selvregulering og selvkontrol. NEST programmet præsenterer derimod en bred pamflet af pædagogiske tiltag – som kan anvendes inden for den guidende og vejledende dialog: Indretning af klassen, særligt fokus på strukturerede overgange og visuel støtte – blot for at nævne nogle. ”NEST pædagogik er defineret ved at være en fast ramme om det pædagogiske læringsindhold” (Clasen og Thomsen, 2022, s 8). Som nævnt er ICDP ikke rundet af den pædagogiske sektor – men med mit dybe kendskab til ICDP tillader jeg mig at hævde at ”ICDP-pædagogik er defineret ved at være en beskrivelsesmæssig ramme om den pædagogiske relation”.

Hvis ovenstående skal præciseres yderligere, kan forskellene måske oplistes således:

ICDP har sit primære fokus på de nære relationelle forhold
NEST har sit primære fokus på de større sociale fællesskaber

Men herfra til at hævde at ICDP ikke gør en forskel for de større sociale fællesskaber og NEST ikke tillægger de relationelle forhold betydning vil være en misfortolkning af begge metoder.

Afrunding

Både ICDP og NEST kan bidrage til at vi udvikler pædagogiske institutioner, hvor børn og børnegrupper oplever sig selv som betydningsfulde og værdsatte, fordi de professionelle tager ansvaret for at udvikle et støttende og vedkommende relationer og inkluderende læringsmiljøer. Kvaliteten af læringsmiljøet, afhænger i høj grad af den professionelles evne til samspil – men også af hendes evner til at skabe et inkluderende klasserumsmiljø.

ICDP og NEST er ikke hinandens modsætninger men komplementerer hinanden som et god arbejdsduo i en pædagogisk hverdag. Artiklen lagde ud med en introduktion til både ICDP og Nest, begge programmer der er klangbund for at en humanistisk grundforståelse. ICDP programmet har underskrevet et code of conduct med både FN og Unicef – som er med til at bevidne at hvis man som pædagogisk aktør arbejder med ICDP understøtter man verdensmålene og børns rettigheder.